Alternativ behandlingsformer - Homotoxinlæren

Homotoxinlæren - Sygdoms udvikling

H. H. Reckeweg er manden bag homotoxinlæren.

Han mener, at sygdom er udtryk for det biologisk hensigtsmæssige forsvar mod eksogene og endogene homotoxiner. Kroppen forsøger at kompensere mod "giftskader" ved at reagere på forskellige måder.

"Sygdom er kun en form for abstraktion".

Sygdomsfremkaldere er kun indikatorer.

Bakterier, viruser og svampe er ikke årsag til sygdomme, men de viser kun, at en ændring i det indre miljø gør det muligt for dem at leve.

Gavnlige stoffer fremkalder ingen forstyrrelser. Toksiske stoffer udløser de forsvarsmekanismer der bliver udtrykt som sygdomme (sved, diarre, spyt, pus, feber, betændelse m.m). Disse faktorer må ikke undertrykkes, idet det er det mest hensigtsmæssige forsvar.

Sundhed: defineres som fraværet af homotoxiner og homotoxinskader.

Stoffer der er toksiske for mennesker, og som aktiverer det store forsvarssystem betegnes som homotoxiner. En påvirkning af homotoxiner betegnes som homotoksikose. Homotoksikose optræder humoralt (blodet, lymfen og galden) eller cellulært og kan bevirke morfologiske forandringer i vævet.

Homotoxiner kan defineres som:

Biologisk betingede som svampe, bakterier, vira, allergener og ernæringsmæssige komponenter.

Kemiske-skadelige stoffer i luften, klimaanlæg, rengørings og sprøjtemidler, støv, røg, kemikalier og lægemidler.

Fysiske faktorer, larm, bestråling, elektrosmog, stråler og radioaktivitet.

Psykiske faktorer, overbelastninger, underbelastninger, sociale problemer, isolation, psykiske og somatiske sygdomme.

Ved det store forsvarssystem forstås det reticuloendothelale system (humorale forsvar), hypofyse forlappen/binyrebarken, det neurale refleksforsvar, udskillelse af gift i leveren, udskillelse af gift i det messenchymale bindevæv.

Homotoxiner medfører en kemisk forandring i organismen. Homotoxinudskillelsen kan foregå forskelligt i kroppen. Der kan udvikles forskellige stoffer, afhængig af hvad homotoxinet kobler sig sammen med. Sammenkoblingen kan medføre en betændelses proces. Kimbladenes forskellige væv reagerer forskelligt på de faseudløsende homotoxiner. Alt afhængig af hvor man konstitutionsmæssigt er svagest vil sygdommen kunne manifestere sig.

"Progressiv vikariation":

Fremmedlegemer/stoffer bevæger sig længere og længere ind i systemet for til sidst at "lande i cellen".
Den progressive vikariation er biologisk ugunstig og farlig, da den ofte beror på enzymbeskadigelse og fortsætter med tilbageslagsforgiftning.
Man skal huske, at kimbladene reagerer forskelligt på de faseudløsende homotoxiner.

Ved forsvarskampen mod homotoxinerne kan der ved kroppens forsøg på at udligne homotoxinbeskadigelser skelnes mellem seks forskellige faser:

Humorale gruppe/flydesystemerne/"extracelluært"

1. Ekskretionsfasen:
Stigende udskillelse via sved, hoste, diarre, tåre, galde og urin.

2. Inflammationsfase:
Røde, varme, smerte, pus, betændelse og indskrænket bevægelse. Kroppens forsøg på at aktivere sig selv er ved en stigning/forstærkning af ekskretionsfasen - "ITIS".

3. Matrix fase:
Bindevævsfase, depositionsfase. De første faser har ikke kunnet på homotoxinerne til at forsvinde, så kroppen må finde plads til det og opbevare det. (Deponering)

• Der ses hævede lymfeknuder og tonsiller.
• Polypper, hornhud og kroniske sygdomme.
• Akutte sygdomme kan dukke op hele tiden.
• Cellens form og funktion er stadig intakt.
• Sygdommen begynder at bevæge sig fra flydesystemerne over i bindevævet.

--------------------------------------Biologiske snit--------------------------------------

Hvis der er en påvirkning af særligt farlige homotoxiner, eller bliver de som i fase 1-3 erkendte forsvarsprocesser forstyrret eller hæmmet i deres forløb, så beskadiger de deltagende homotoxiner de intracellulære strukturer, ofte fra et andet kimblad. Det kan også ske, hvis giftfrigørelsen/udskillelsen af homotoxiner bliver forhindret.

4. Matrix fase:
• Bindevævsfase, imprægnationsfase.
• Cellerne kan blive isoleret fra stofveksel.

Cellen har problemer med at komme af med stofskifteprodukter, transitvejene til matrix er ødelagte eller blokerede, homotoxinet ligger omkring i eller omkring cellen. Der er stofskifteproblemer. (Enzymskader)

Alle celler er omgivet af en eller anden form bindevæv. Det er et meget vigtigt afgiftningssted. Bindevævet må renses regelmæssigt hvis den skal opretholde sin forsvarsydelse.

Intracelluære fase

5. Degenerationsfase:
• Der er vedvarende beskadigelse og dysfunktion. Fibrose, scelerose, levercirrose, og muskelatrofi.
• Der er ødelæggelse af intracellulære strukturer. (Enzymer og gener).
• Alle sygdomme der ender på -OSE befinder sig i denne fase. Cellen er endnu under kontrol af kroppen.

6. Dedifferenzeringsfase:
• Neoroplasma.
• Cellen mister sin specificering, den er ude af kroppens kontrol.
• Cellerne udvikler sig igen og får stofskifte, men processen er en fejl.
• Der er ændringer i oxidationen.
• Energi kommer ikke fra ilt men fra spaltning af sukker.
• Man taler om tumorer.

Fra fase 4-6 bukker legemet i tiltagende grad under for homotoxinernes giftvirkning.

Ved behandling forstås regressiv vikariation:
Afgiftningsprocessen kommer i gang. Der er en udskillelse af homotoxinerne. Regressiv vikariation er ofte karakteriseret ved fremkomsten af recidivans af tidligere faser.

TIL TOPPEN

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.