Metoden er over 5000 år gammel og tilhører de ældste måder at behandle på. Det er behandling med sugekopper (eller i dag vacum), hvor man udsætter vævet for et undertryk, hvorved årer, kar og kapillærer bliver udvidet med det resultat at blod og lymfestrøm forøges.

Ved at bruge et undertryk på huden, stimulerer man kroppen til bedre at kunne transportere legemsvæsker ved egen hjælp. Tyskeren Pischinger beskrev forudsætningen for sundhed som betinget af en strukturel og funktionel velbeholden mikrocirkulation, lymfeafløb og neural styring.

Man skelner mellem to forskellige former at bruge Schröpfkoph på:

Den ene er, hvor man sætter den tør på huden. Ved den anden metode scarificerer (laver huller) man huden med en injektionsnål eller noget andet spidst og sterilt, herved trækkes blod ud fra det underliggende væv, når sugekoppen placeres ovenpå.

1. Ved den tørre måde placerer man Schröpfkoph over et område, og man lader den side indtil der kommer lidt væske ud (lymfe), eller indtil huden får en blålig farve. Man kan også bruge den til at køre over huden til massage. Denne form bruges ved det, man kalder en yin-tilstand inden for den kinesiske filosofi. Det vil sige at gennemblødningen på det pågældende område er nedsat.

   Man kan sige, at stofskifteprocesserne ikke forløber lokalt som de skal. Der er mangel på blod og derfor lokalt iltmangel, hvilket igen fører til manglende produktivitet i celler. I cellemembranen ses en "stivnet tilstand", hvor processerne ind og ud af cellen stagnerer. (Depolarisation)

   Kroppen kan ikke selv af egne kræfter udbedre problemet. Man kan tale om en kold blodfattig forhærdning i bindevævet. Blodstrømmen bliver formodentlig ledt via shunts. Man kaldet et sådant område for et "Störfeld". Mest handler det om patienter med længerevarende problemer.

2. Ved den blodige Shröpfkoph-terapi perforer man huden med små stik, hvorved man kan suge blod ud ved påsættelse af sugekop. Man kan suge blod ud i mængder hvad svarer til mellem 5 og 200 ml. Man bruger det i et område hvor man har en form for blodansamling. Inden for den kinesiske filosofi vil man karakteriser det som en yang-tilstand.

   Oftest har området størrelsen af en femkrone, og dette område vil være smertefuld ved tryk. I denne tilstand ses mere vare og rødme end i den anden tilstand. I et sådant væv vil der være opstået en oversyrings tilstand. Viskositen af blodet har ændret sig, og tilførselen af frisk ilt er blevet besværliggjort. Co2 (syre) kan ikke borttransporteres, og lokale ødemtilstande vil opstå. Der vil ske en opsvulmning. Vi har igen områder som bliver sat ud af kroppens fysiologi, og man kan tale om "störfelder".

TIL TOPPEN